Om foreningen

Kort om Krystalgården

Ejendommen på matrikelnummer 26 BQ Frederiksberg ligger på Finsensvej 3-13C og er opført i 1969. Ejerforeningen er oprettet 9. marts 1973 (datering af vedtægter) og omfatter 216 lejligheder med fordelingtal fra 60 (2 værelser) til 118 (5 væresler) fordelt på 4 boligblokke samt erhvervslejemål i 2 selvstændige bygninger.

Se billeder af ejendommen på forsiden.

Beboerne er hovedsaglig voksne i den arbejdsdygtige alder og seniorer som har valgt at bo i byen efter en periode med hus og have. Der er få børnefamilier og i mindre omfang unge studerende.

 

Bygninger og område

Blok 5 og blok 13 er ens indrettet, således at der i hver af opgangene A og C er 22 lejligheder med 3 mindre lejligheder på etagerne 1 - 6, 2 lejligheder i stueplan og 2 lejligheder 7. etage. I opgang B er der 16 lejligheder, 2 lejligheder på hver etage.

Blok 7 og blok 11 er ens indrettet med 16 lejligheder, 2 lejligheder på hver etage, i hver af opgangene A, B og C.

Der er nem adgangsvej til alle hoveddøre med elektronisk låsning og videoovervågning. Der er elevator i alle opgange.

Bygningerne består af beton og gule mursten. Alle lejligheder har én altan enten mod øst eller mod vest. Mange lejligheder har to altaner - én i vestlig retning og én i østligt retning.

Der er forholdsvis lydt mellem ejendommene, som er placeret delvis forskudt for hinanden på grunden. Der er generelt ikke isolering mellem lejlighedernes trægulve og betondæk, hvorfor relativt høj musik, børneleg, stilethæle m.v. kan høres hos underboen, såfremt der ikke er gulvtæpper.

Fællesarealerne består bl.a. af grønne græsplæner, hvoraf 2 er indrettet med sandkasse og gynger til mindre børn og en græsplæne med en indhegnet boldbane. Græsplænerne bag blok 11 og blok 13 er til voksne fredelige soldyrkere.

 

Parkering

P-pladser kan lejes på P-pladsen i gården og i P-kælderen.

Der er 10 gæsteparkeringspladser og en P-plads til varmemesteren.

Der må ikke parkeres på brandvejene foran alle 4 boligblokke eller ved den lille græsplæne. Kun stop for af- og pålæsning er tilladt.

 

Geografisk placering

Krystalgården er centralt placeret i starten af Finsensvej på Frederiksberg. Der er gåafstand til offentlige transportmidler som bus og Metro (Fasanvej Station), posthus, flere dagligvareforretninger, Frederiksberg Have, Zoologisk have, restauranter, cafeer m.v.

 

TV og Internet

Der er indlagt Kabel-TV og via TV stikket er der klargjort adgang til Internet. Ejeren bedes selv købe abonnement hos YouSee, hvis internetadgang via TV stik ønskes.

 

Hundefaciliteter

Der forefindes 2 hundetoiletter ét for enden af blok 5 og ét for enden af blok 11 ved nedkørsel til aflåst P-kælder.

Den lille græsplæne mellem blok 11 og blok 13 må anvendes til luftning af hunde for Krystalgårdens beboere.

 

Vaskerier

Der er 2 vaskerier og affaldsrum ved blok 7 og blok 11.

 

Generalforsamling

Foreningen afholder ordinær generalforsamling med gennemgang og vedtagelse af regnskab og budget samt valg af bestyrelse hvert år i 4. kvartal. Begæring om af få emner behandlet på den ordinære generalforsamling må være indgivet til bestyrelsen senest 1. september jf. Vedtægternes § 10.

Vores fællesskab er i høj grad baseret på godt naboskab og gensidigt hensyn. Se vores husorden og andre vigtige og nyttige dokumenter her.

 

Administration

Den daglige drift varetages af CEJ Ejendomsadministration A/S

 

Kontakt

Kontakt ejerforeningen

På grund af foreningens størrelse bedes al kontakt gå gennem administrationen. Administrationen sikrer at bestyrelsen holdes orienteret og kan reagere i nødvendigt omfang.

Ejendomsadministrator: Susan Andersen, telefon: 33 70 77 44, email: administrator@krystalgaarden.dk

 

Ejere kan kontakte bestyrelsen via "log in som beboer".

Merete Ryvald-Christensen
Formand

Finsensvej 11A, 4 TV

Peter Fosdal
Næstformand

Finsensvej 7C, 2 TV

Else Grubb
Bestyrelsesmedlem

Finsensvej 7C, 6 TV

Erik Zuschlag
Bestyrelsesmedlem

Finsensvej 7B, 6TV

Erik Vrang
Bestyrelsesmedlem

Finsensvej 11A, 6TH

Lene Pedersen
2. suppleant

Finsensvej 11B, 7. tv

Kirsten Nielsen
1. suppleant

Finsensvej 7A, 2 TH